Avero Fotografi

Hvad er ophavsret?
Fotografier er beskyttet af lov om ophavsret ligesom bøger, artikler, malerier mm. Det betyder, at man ikke må kopiere dem og anvende dem på f.eks. egen hjemmeside, i en bog eller et blad eller lignende uden tilladelse fra fotografen. Desuden skal man normalt nævne fotografens navn i tilknytning til billedet.

Man må til gengæld gerne tage kopier til egen, privat brug. Man må f.eks. gerne kopiere billederne til sin harddisk, bruge dem som tapet på skrivebordet, lave udskrifter osv., men man må ikke offentliggøre, sælge eller distribuere dem, ligesom man ikke må påstå, at man selv har taget billederne.

Læs mere om reglerne i ophavsretsloven der er informerer om ophavsret.

Bemærk, at ophavsret er noget man automatisk har. Det er ikke noget der skal købes (ligesom et patent), eller noget man kun har, hvis man angiver copyright-information (som skrevet på alle sider på averofotografi.dk). Ovenstående er med andre ord gældende for alle hjemmesider.

Brug (offentliggørelse) af billeder
Ønsker du at bruge (dvs. offentliggøre) et billede fra averofotografi.dk, skal du først indhente tilladelse fra fotografen. Fotografens navn står i tilknytning til hvert enkelt billede. 

Er du i tvivl om, hvem du skal spørge om lov for at bruge et bestemt billede, eller ved du ikke hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du sende en mail til avero@averofotografi.dk

Allan Jensen
Webmaster RDK
Marts 2008